Hvordan får du nemmest sat gang i dit byggeprojekt? I dette blogindlæg kan du læse mere om de overvejelser du bør gøre dig, når det gælder en ny tilbygning til din murermestervilla.

Indholdsfortegnelse

En murermestervilla er en eftertragtet boligtype i Danmark, da de udstråler både solidt håndværk og sjæl. Den klassiske danske bolig er ofte kendetegnet ved et rødt murværk og omgivet af flotte, tidstypiske eller finurlige detaljer.

Er du glad for at bo i din murermestervilla, kan det være en svær bid at sluge, hvis du indser, at der ikke længere er så meget plads til familien, som der plejede at være. Måske har din indretningsstil eller dine behov ændret sig – ja, måske er familien endda blevet udvidet.

Betyder det, at du bliver nødt til at flytte fra din dejlige bolig?

Nej, der er heldigvis gode råd at hente. En nemmere løsning vil være at få koblet en tilbygning til din murermestervilla. Det er ikke blot en nemmere, men ofte et langt billigere tiltag, som vil gavne dig i mange år fremadrettet.

Du skal have en tilbygning – hvad gør du nu?

Når du og din familie har fastslået, at en ny tilbygning er vejen frem, så er der nogle essentielle overvejelser, du bør gøre dig, før du hiver et murerfirma ind over projektet. Det er trods alt et større projekt du begiver dig ud i, så det er bedre at være så godt forberedt som overhovedet muligt.

Funktionalitet

For at tage den helt fra starten – hvorfor har du brug for en tilbygning? Er det en udvidelse af stuen, et orangeri eller et ekstra soveværelse til den lille nye baby?

Når du er sikker på, hvad du skal bruge den nye tilbygning til, vil det i langt højere grad være lettere at få lagt en plan for bygningens konstruktion og størrelsen på diverse komponenter.

Byggetilladelser og lovgivning

Det er langt fra det sjoveste eller mest spændende at bruge sin tid på, men ikke desto mindre er byggetilladelser en nødvendighed. I Danmark og i de enkelte kommuner er der ofte særlige regler, der gælder for tilbygninger.

Det er vigtigt, at du har helt styr på de gældende regler og eventuelle ansøgninger, der skal godkendes, inden byggeriet kan påbegyndes.

Budget og tidsramme for projektet

Selvom det er billigere end at flytte, er det stadig omkosteligt at få lavet en hel tilbygning til en murermestervilla. Så for din egen skyld er det en god idé at få lagt et budget for projektet.

Kig på, hvor meget du er villig til at betale for konstruktionen. Undersøg, om der er nogle særlige materialer, som vil koste dig ekstra, og hvor meget du vil kunne betale, hvis der opstår uventede ændringer, der påvirker varigheden af projektet.

Forbered området indenfor og udenfor

Den nye tilbygning skal naturligvis være forbundet til din nuværende murermestervilla, hvilket påvirker æstetikken og konstruktionen indendørs.

Men hvis tilbygningen tager en stor bid af haven, er det vigtigt at undersøge, om der er elementer, som skal fjernes. Du skal huske at medregne det i budgettet, hvis der for eksempelvis er træer eller større sten, som ender med at stå i vejen.

Hvordan gør du det nemmest for dig selv?

Det kan hurtigt blive uoverskueligt at få stablet en tilbygning på benene. Derfor anbefales det, at du vælger en professionel entreprise som kan varetage projektet. Med den rette entreprenør vil hele processen blive langt mere overskuelig, og du vil få et meget bedre overblik.

Vælger du den helt rigtige entreprise, vil du også slippe for at skulle koordinere mellem flere forskellige virksomheder og håndværkere. En professionel entreprise giver dig mulighed for at have en enkelt kontaktperson, der tager sig af hele processen og holder dig velinformeret.

Hvem kan hjælpe dig gennem processen?

Vil du have en professionel entreprise til at varetage den nye tilbygning til din murermestervilla? Hvis du leder efter dygtige og erfarne entreprenører, der kan sørge for et effektivt og grundigt stykke arbejde, så er du altid velkommen til at kontakte Dupa ApS.

Vores entreprenører har mange års erfaring med en lang række af opgraderinger og renoveringsopgaver, som bliver tilpasset den enkelte familie og bolig. Vi tager ansvaret for hele forløbet, holder dig opdateret undervejs og sørger for, at den nye tilbygning matcher dine ønsker og æstetik.

Du er velkommen til at ringe til os på 45 93 88 18 og høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig sikkert og nemt gennem processen. Du kan også skrive en mail til info@dupa.dk.

Se seneste indlæg