“Efter vores kælderrenovering med gulvvarme og nyt badeværelse er kælderen blevet en helt ny og vigtig del af vores hjem. Håndværkerne var professionelle, punktlige og rigtig gode til at kommunikere undervejs. Vi er meget tilfredse med resultatet og kan varmt anbefale Dupa til andre, der søger kvalitet og god service.”
Få et tilbud
Lagergulv i Rødovre, der blev gjort anvendeligt igen
De hule og løse områder blev banket af, og gulvet blev rettet op, siden blev det pålagt fiberarmeret industrispartel. Efterfølgende blev gulvet slebet til en glat og jævn overflade, hvilket betyder, at man atter kan køre på gulvet med små hjul, som dem der for eksempel er på palleløftere og lignende. Slutteligt er gulvet behandlet med PU-lak.
Det hele blev udført over bare 5 dage.
Ring for yderligere info og ideer til, hvordan jeres lagergulv kan blive gjort anvendeligt igen. Det kan naturligvis også tænkes, at gulvet blot trænger til at få et facelift.
Blankpoleret betongulv
Ring for tilbud på et blankt betongulv. Som det kan ses af billederne, så kan selv de ældste gulve blive rigtig flotte.
Det kan udføres i udstillingslokalet, i butikken eller måske på lageret. Vi kan også udføre behandlingen hjemme i stuen eller f.eks. i køkkenet.
Giv os et ring, så kommer vi og ser på opgaven og giver en pris.
Forskellen er da til at få øje på
Fortvivl ej. Selv om gulvet ser ødelagt og trist ud, er der masser af muligheder for at gøre noget ved det uden at skulle til at brække det hele op og starte helt forfra. Vi indrømmer, at det støver lidt, men det er slet ikke så galt, som man skulle tro. I hvert fald er besværet ikke i nærheden af, hvis der skal startes forfra.
Vi tænker gulvet i restauranten … det er i øvrigt super for hygiejnen, da det er let at vaske og svært for skidtet at sidde fast. Et andet oplagt sted er butikslokalet, hvor gulvet ikke må overskygge varerne på hylderne, men det må stadig give en wauw-oplevelse, når man træder ind.
Få det vilde New Yorker look fra et gammelt og trist betongulv. Hvor blankt det skal være, bestemmer man selv. Vores professionelle betonfolk vil råde og vejlede.
Vi kan uden at overdrive sige, at vores “betonfolk” har en helt særlig kærlighed for disse gulve – du vil blive overrasket over, hvor nørdet et betongulv kan gribes an. Ring og få en snak om mulighederne og priserne.
Hvor længe holder det, og hvor ofte skal det vedligeholdes?
Både holdbarheden og behandlingsfrekvensen afhænger naturligvis af, hvordan det blankpolerede betongulv bliver benyttet. I badeværelset er slitagen mindst – her er det voldsomste, gulvet kommer ud for, måske at vi taber tandbørsten på gulvet. I køkkenet kommer det polerede gulv ud for, at vi taber en frikadelle, og naturligvis almindelig brug af fodtøj. Hvis dagligstuen har fået udseende af et blankt New Yorker gulv, er slitagen ligeledes ret beskeden og kun afhængig af brugen af fodtøj og størrelsen af vores kæledyr.
Betongulve i disse lokaler skal ikke behandles hyppigere end et helt almindeligt trægulv, og det samme er gældende for udstillingslokalet.
Lidt anderledes bliver det selvfølgelig, hvis der kører gaffeltrucks på gulvet – her vil vi nok også anbefale et mindre blankpoleret betongulv.
Få et uforpligtende tilbud på renovering af betongulve
Hos Dupa står vi altid klar til at tage en uforpligtende snak med dig om dit gulvprojekt. Vi vejleder og rådgiver gerne, så du får den mest optimale løsning, der passer til dine ønsker og behov. Ligeledes kommer vi også gerne ud og tilser gulvet, hvorfor vi byder på et gratis gulvtjek. Vi kører ud fra vores lokation i Gentofte, hvorfor vi ofte befinder os hos kunder i København og omegn.
Er du interesseret i et uforpligtende tilbud på renovering af dit betongulv? Så er du mere end velkommen til at fange os på telefon 45 93 88 18. Du kan også indhente et tilbud direkte gennem vores kontaktformular her på siden. Vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt med et godt tilbud på dit gulvprojekt.