Regler for udgravning af kælder
Der findes flere muligheder, hvis du ønsker mere plads i din bolig. Med en udgravning af kælder kan du skabe mere plads – kombineret med en grundig renovering af kælderen kan rummet forvandles til en fuldt funktionel etage, der øger både komforten og værdien af din bolig. I dette indlæg ser vi nærmere på, hvilke regler der er for udgravningen af en kælder.
Det skal du vide, inden du begynder på udgravning af kælder
En udgravning af en kælder er et omfattende projekt, der både kræver teknisk viden og overholdelse af gældende regler. Udover gravearbejdet kan det være oplagt at etablere dræn, udskifte kloakrør eller lave nye installationer som vand, el, fjernvarme, isolering og gulvvarme. Disse tiltag giver ikke kun en mere funktionel kælder, men mindsker også risikoen for fugtproblemer.
Byggetilladelse
Vil du udgrave en eksisterende kælder for at øge lofthøjden, er det ofte nok at anmelde projektet til kommunen. Ønsker du derimod at etablere en helt ny kælder eller grave under fundamentets niveau, kræves der en byggetilladelse.
Jordbundsundersøgelser
Før arbejdet begynder, kan det være nødvendigt at foretage en jordbundsundersøgelse i det område, hvor der skal graves. Det kan udføres af bygherren eller entreprenøren og sikrer, at jordens beskaffenhed kan bære arbejdet.
Sådan får du din kælder godkendt til opholdsrum
Selvom en udgravning af en kælder ikke altid kræver byggetilladelse, skal du søge om brugsændring, hvis kælderen skal bruges som opholdsrum. For at få en kælder godkendt til permanent beboelse, stilles der en række krav:
- Loftshøjden skal være minimum 2,30 meter.
- Der skal være mindst ét vindue i hvert kælderrum.
- Hvert rum skal have en redningsåbning eller direkte flugtvej.
- Indeklimaet skal være sundt og sikkert – uden fugt og kulde.
- Gulvet skal ligge højere end det omkringliggende terræn, så mindst én ydervæg kan fungere som en almindelig facade.
Ofte vil en kombination af udgravning af kælder og en grundig renovering af kælderen være nødvendig for at opfylde disse krav og skabe et opholdsrum, der er både lovligt og behageligt at opholde sig i.
Få professionel hjælp fra Dupa
Hos Dupa ved vi, at et byggeprojekt kræver både overblik og tryghed. Når du vælger os som samarbejdspartner, står vi for at samle trådene og holde styr på hele processen. Vi tager os tid til at forstå dine behov og ønsker, giver dig vores professionelle rådgivning og lægger en plan, der sikrer et resultat, du bliver glad for.
Vi har mange års erfaring med udgravning og renovering af kældre og samarbejder med dygtige håndværkere inden for tømrer-, maler-, VVS-, elektriker- og murerfaget. Tag kontakt til os på telefon 45 93 88 18 eller send os en mail til info@dupa.dk. Du er også velkommen til at udfylde kontaktformularen. Vi glæder os til at hjælpe dig.