“Efter vores kælderrenovering med gulvvarme og nyt badeværelse er kælderen blevet en helt ny og vigtig del af vores hjem. Håndværkerne var professionelle, punktlige og rigtig gode til at kommunikere undervejs. Vi er meget tilfredse med resultatet og kan varmt anbefale Dupa til andre, der søger kvalitet og god service.”
Renovering af kælder
Utallige muligheder for udnyttelse af plads, med renovering af kælder.
Få et prisestimat på din kælderrenovering
Renovering af kælder med professionel entreprenør
Mange huse har en kælder, som hverken er egnet til ophold eller beboelse, og derfor kun bliver brugt til opbevaring. Dårlig isolering og indtrængende fugt er ofte det gennemgående problem, hvilket foruden at gøre kælderen uegnet til ophold, også kan få konsekvenser for hele boligens ve og vel.
Med en gennemgående renovering af kælder kan du udnytte de mange kvadratmeter maksimalt og få det optimale ud af din bolig.
Hos Dupa er vi specialister i kælderrenoveringer og tilbyder skræddersyede løsninger, som opfylder præcis de ønsker og behov du måtte have til din kælder. Kontakt os i dag for en uforpligtende snak, og en god pris på telefon 45 93 88 18, eller udfyld vores kontaktformular.
Vi kan blandet tilbyde løsninger der indeholder:
- Nyt toilet/bad
- Øgede lofthøjder (udgravning af kælder)
- Ruminddeling
- Omfangsdræn
- Fugtsikker isolering
- Nye gulve og gulvvarme
- Indvendig renovering af hele huset
Uanset om du ønsker en total renovering af kælder eller blot en mindre renovering af dele af kælderen (som for eksempel udgravning), så kan vi hjælpe dig.
Vi tilbyder også indvendig renovering af resten af huset. Når vi står for din renovering, er du garanteret den højeste kvalitet, uanset om det er kælderen eller andre dele af huset. Vores erfarne håndværkere har kompetencerne, og den faglige stolthed til at løfte alle typer af renoveringsopgaver.
Renovering fra A-Z
Ønsker du at give din kælder et helt nyt liv, kan en renovering af kælder meget vel være løsningen. Har du ikke en kælder? Så kan vi hjælpe dig med udgravningen af kælder. Vi kan også hjælpe med alle andre byggeprojekter som erfaren entreprenør i København.
Nedenfor følger et illustrerende eksempel på, hvordan en totalrenovering kunne forløbe, hele vejen fra A-Z.
- 1. Dialog om dit projekt og drømme for din nye kælder
Det hele starter med at vi hører om dit projekt og hvad dine drømme er for din nye kælder. Så vi kan danne os et overblik over hvordan vi vejleder dig bedst muligt.
- 2. Prisoverslag
Vi kommer med vores bud på hvad budgettet på din opgave skal være. Bemærk at dette er prisen før den indledende gennemgang, vi prøver at ramme den så præcist som muligt.
- 3. Indledende gennemgang og besigtigelse af kælderen
Det undersøges om fundamentet skal understøbes og kælderhøjden forøges. Vi foretager prøvegravninger for at kunne konstatere omfanget af projektet. Understøbning er ofte påkrævet – det er mere reglen end undtagelsen.
- 4. Ingeniørberegninger
Ingeniøren laver beregninger og udarbejder en graveplan, som nøje beskriver hvor og hvornår der skal graves og understøbes, og at det forløber i den rette rækkefølge.
Ingeniøren vil desuden løbende føre kontrol med at arbejdet bliver udført som aftalt og at vi dermed kan udarbejde en kvalitetssikring (skriftlig dokumentation for korrekt udført arbejde).
- 5. Pris på projekt gives
Nu er vi blevet klogere på kælderens nuværende situation, og hvor vi skal hen før vi er i mål. Derfor giver vi dig nu en nøjagtig pris på dit projekt, uden skjulte omkostninger.
- 6. Arbejdet udføres
Vi udfører arbejdet og sørger for din kælder bliver præcis som du har ønsket det. Hvor meget du bliver involveret er helt op til dig. Vil du have en finger på pulsen, så siger du det bare, så opdaterer vi dig jævnligt.
FAQ
- Hvor meget koster renovering af kælder?
Prisen på renovering af kælder kan variere afhængigt af flere faktorer, såsom:
- Kælderens størrelse
- Omfanget af arbejdet
- Hvilke specifikke renoveringstiltag der er nødvendige.
For eksempel kan udgravning, fugtsikring og installation af ny opvarmning alle påvirke prisen. Det er derfor bedst at få en detaljeret vurdering fra Dupa for at få et præcist tilbud, der tager højde for dine specifikke behov.
- Kan det betale sig at renovere kælder?
Ja, det kan ofte betale sig at renovere en kælder, især hvis du ønsker at udnytte kælderen som ekstra boligareal, til fx. et hjemmekontor, træningsområde, gæsteværelse eller andet. En ordentlig renovering kan også øge boligens værdi og forbedre dens funktionalitet.
- Hvad gør man ved fugtige kældervægge?
Fugtige kældervægge kan løses ved korrekt fugtsikring. Dette kan omfatte installation af drænsystemer, anvendelse af fugtspærrer, eller opgradering af isoleringen. I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt at udgrave omkring fundamentet og sikre bedre ventilation i kælderen. Det er en god idé at få en professionel vurdering for at identificere den præcise årsag til fugtproblemerne og vælge den bedste løsning.